Hornbæk Plantage Dykkertur

  • Tilbud
  • Normal pris 199,00 kr


Om turen

Allerede når man går ned til dykketstedet i Hornbæk Plantage, får man en god idé om, hvordan havbunden er derude. Strandkanten er langsomt skrånende og besat med stenrev. Det kan derfor være en god ide med lige dele af forsigtighed og tålmodighed, når man passere det første stykke med sten, der går ca. 30-40 meter ud fra kysten. Når dybden bliver lidt over knæhøjde, er det nemt at tage finner på. 

Derefter venter der et bredt sandbælte, hvor der er god mulighed for at øve sin opdrift. Hen over sandbælterne vil du kunne finde små fine eremitkrebs der løber over bunden, eller to øjne fra en fladfisk, der gemmer sig i sandet. 

Dybden på dette dyk er ganske afslappende, omkring fire til ti meter, så der er masser af tid til at nyde dykket. Stenrevne der findes er tæt begroet af rødtang, sukkertang og blæretang, hvor det skaber hjem for mange dyr. Blandt andet for tangnåle, krabber, rejer og hvis vi er heldige, ål. 

Hornbæk Plantage er et oplagt sted at lave et natdyk, grundet den lave dybde, men især på grund af den store maritime diversitet der findes. 

Skal du leje udstyr, kan du bestille det her

Lang tid siden du har dykket sidst?

Vi ønsker altid alle der deltagere på vores turer skal få en god oplevelse og komme hjem en oplevelse rigere og med et smil på læben. Derfor er det vigtig at sikkerheden er i top og du føler dig tryg i vandet. Derfor hvis du ikke har dykket i nordiske forhold før eller det er lang tid siden sidst, skal du have et genopfrisknings kursus. Er du i tvivl så kontakt os inden turen.

Se nedenfor hvornår du skal have et genopfrisknings kursus

  • Ikke dykket i 6 måneder og under 30 dyk
  • Ikke dykket i 12 måneder og under 50 dyk
  • Ikke dykket i 24 måneder og under 100 dyk

Detaljer

  • Certificeringsniveau: Open Water Diver eller tilsvarende
  • Max dybde på denne tur er 10 m
  • Turen inkluderer 1 dyk
  • Skal du leje udstyr bedes du møde 30. min. før afgang 
  • Er du medlem af vores dykkerklub sparer du 50% på leje af dykkerudstyret
  • Er du medlem af vores dykkerklub sparer 50% på dykkerturen